Tur i Ryegaard Park

Medlemmer af støtteforeningen inviteres på tur i Ryegaard Park

Kom og hør historien om Ryegaard Park og kør en tur i hestevogn i skoven.

Søndag den 30. november kl 11 inviteres medlemmerne af støtteforeningen til at få en rundvisning i den gamle park på Ryegaard på adressen Munkholmvej 375.

Godsejer Johan Scheel vil blandt andet fortælle om de tre nu nedrevne hovedbygninger, vise parken frem, der har en historie fra barokhave til romantisk have og fortælle historien om Danmarks ældste kørestald, der netop er blevet istandsat.

Desuden går turen ned i den gamle fangekælder og tidligere vaskekælder

Efter turen i parken kan støtteforeningens medlemmer køre en tur i hestevogn i skoven i forbindelse med julemarkedet på Ryegaard.

Mødested er på den gamle murstensbro i Parken.

Som ved tidligere arrangementer, kan man melde sig ind i foreningen på dagen. 

Du kan også melde dig ind her.