Pluk-selv-blomster

Du kan plukke en buket tulipaner på hjørnet af Elverdamsvej og Munkholmvej.

Fra midten af april, kan du plukke din egen buket tulipaner på vej hjem fra job eller på vej i sommerhus.

På hjørnet af Elverdamsvej og Munkholmvej er etableret en pluk-selv-blomster-mark. 

Ryegaard og Trudsholm Godser har bortforpagtet jorden til Bredagergård, der står for dyrkning og salg af blomster. Fra midten af juli vil der være pluk-selv-gladiolus samme sted.

Du plukker blomsterne og betaler kontant eller via MobilePay.

Der er gode p-muligheder, du drejer ned ad den lille vej Langtved ved siden af krydset. Og du kan køre ud på Elverdamsvej efterfølgende ved at følge vejen frem for at vende.