|
Firmaarrangementer Mange firmaer vil i dag gerne give deres medarbejdere eller kunder en oplevelse ud over det sædvanlige. Med omkring en halv times kørsel fra København, og med mulighed for at kombinere de mange oplevelser på forskellige måder, har vi gode muligheder for også at give Jeres firma en oplevelse, der vil blive husket længe. Som eksempel herpå kan nævnes: · Firmaskovtur i det grønne, med indlagte opgaver · Skattejagt på Trudsholms gamle hovedbygning fra 1551 · Fest i laden, sprøjtehuset, fårestalden eller hestestalden. · Overlevelsestur, med solnedgang over Isefjorden. · Teambuilding øvelser · Orienteringsmarch, med opgaveløsninger med et tema (fx. Robin Hood) · Landmandsdag. · Træklatring, bygning af tovbro, paintballkamp · Juletræsfældning · Hestevogns-, cykel-, kano- eller gåtur · Fuglekiggertur, eller svampetur · Middelalderdag med uddannelse til ridder
|
 |
Julearrangementer Vi har mange firmaer, som har gjort det til en tradition, at mødes med medarbejdere eller kunder til den årlige juletræstur. Det er noget, som mange ser frem til lang tid I forvejen, og i visse tilfælde erstatter disse timers samvær om en fysisk aktivitet den traditionelle firmajulegave. Vore arrangementer retter sig typisk mod at tilfredsstille hele familien. Et typisk arrangement omfatter en hestevognstur til juletræerne, fældning af det flotteste træ efter ivrig diskussion med familiemedlemmerne imellem, glögg og æbleskiver i en af vore stalde eller lader, og til sidst kan bestilles et besøg af julemanden, som har gaver med til børnene.
|